Pressemeddelelser
2022
Januar 2022: Debatindlæg – selvtest er kommet for at blive
27. januar 2022: Dansk Erhverv og DiaLab: Det vil være naturligt med et dansk referencelaboratorium
18. marts 2022: Indlæg i Business Review: Styrk forskning med bæredygtige rammevilkår
6. juli 2022: DiaLab indgiver klage over Region Midtjylland
Københavns Universitet og DiaLab danner fælles front for mere bæredygtige laboratorier
Laboratorier har brug for en masse varer, og med de varer følger desværre en masse emballage.
Engangsemballage er et miljø- og klimamæssigt problem – dels fordi vi bruger naturens ressourcer til emballage, som kun bruges én gang, og dels fordi det genererer en stor mængde affald, som brændes af og udleder CO2.
Derfor har brancheforeningen DiaLab sammen med fire medlemsvirksomheder, som allerede i dag er leverandører til Københavns Universitet, slået sig sammen med Københavns Universitet og Re-Zip i et pilotprojekt, hvor engangspapkasser erstattes af Re-Zips flergangsemballage. Pilotprojektet fokuserer i første omgang på små papkasser, dvs. varer, som sendes i små mængder som f.eks. vareprøver.
”Vi har alle en interesse i at bidrage til den grønne omstilling. Det gælder også for diagnostik- og laboratoriebranchen. Vi har som branche et stort ønske om at være mere bæredygtige, og vi møder også forventninger fra vores kunder, fx Københavns Universitet. Derfor giver det rigtig god mening at gå sammen om at afprøve nye løsninger”, siger Anders Ruskov, næstformand i DiaLab.
Varerne sendes i Re-Zip’s emballage, som ligner almindelig papemballage, men som er lavet så den kan genbruges op til 10 gange. Den ryger altså ikke i skraldespanden, når pakken er åbnet, men sendes retur til leverandøren via Re-Zip og bruges igen og igen.
”Vi er glade for og stolte over at vi nu sætter gang i det her pilotprojekt, som skal sætte nye standarder for branchen, og bane vejen for mere bæredygtig brug af emballage. Der bliver talt meget om bæredygtighed, men med det her projekt sætter vi handling bag ordene, og kaster os ud i det – og vi glæder os til at dele vores erfaringer, til gavn for resten af branchen”, siger Anders Ruskov.
De fire leverandører er Frisenette, In Vitro, Ramcon og AH diagnostics. Det vil være muligt for flere leverandører at tilslutte sig piloten undervejs, efter gensidig aftale med KU.
Piloten løber til udgangen af 2022, og evalueres løbende.
For nærmere information kontakt:
Anders Ruskov
Næstformand, DiaLab
aru@ahdiagnostics.dk
Andreas Latif
Specialkonsulent, Koncern-økonomi, Indkøbssektionen
amla@adm.ku.dk
Bo Bach Boddum
CEO, Re-Zip
bo@re-zip.dk
Læs mere om Re-Zip’s løsning her: https://re-zip.dk/miljoe/
De forskellige partnere i pilotprojektet poserer her med Re-Zip’s emballage foran Mærsk-tårnet. På billedet ses Andreas Latif (Københavns Universitet) (t.v.), Anders Ruskov (AH Diagnostics og næstformand i DiaLab), Thomas Fugl (Re-Zip), Malene Franck Parsum (Frisenette), Kim Bidsted (In Vitro), Brian Christensen (Københavns Universitet) og Axel Sjöblad (Ramcon)
2021
18. marts 2021: DiaLab om ny vaccineplan
6. september 2021: Ny næstformand og nyt bestyrelsesmedlem i DiaLab